Svadhyaya

Igennem svadhyaya får jeg kontakt til Gaia Den altomsluttende kraft, der blødgør mit indre til den sødeste nektars saft.

Selv studie er vejen og kun uden det analytiske sind vil jeg blive lukket ind. Hvad er mon det jeg kalder jeg, andet end blot en ide, som slører mine øjne fra at se og den rene handlen fra at ske.

Svadhyaya er lommelygten jeg peger i mit indre, et livslangt studie og en lære som vil lindre. Muligvis alt det tumult egoets begær har skabt i mit indre.

Jeg ser hvad det gør ved mig at lære det jeg kalder mig selv at kende. Ikke igennem endnu en ny fortælling som blot vil binde mig som den grimme ælling.

Jeg render måske rundt som en ørn i en hønsegård og først når jeg virkelig ser mig selv, kan jeg flyve hjem.