bodymindtantra

Livets JA

På Mahamudra institut har jeg i mange år været vidne til snakken om ja og nej og det at kunne bevæge sig i sit ja og nej. 

Hvad er det her ja og nej for noget og er det noget jeg kan forstå intellektuelt igennem eksempler eller kan det kun erfares i egen krop? 

Et eksempel kunne være, at kommer der en efter dig og vil stikke dig med en kniv, så har du altså ikke tid til at tænke over om du vil flytte dig, du flytter dig bare.

Et andet eksempel er, hvis du er ved at gå ud på vejen foran en lastbil og her vil overveje hvad du skal gøre, så er det simpelthen for sent. 

Så hvad er det jeg peger på her? At kunne bevæge sig i det alt omskiftende miljø vi lever i hinsides al vurdering eller bedømmelse igennem en moral som siger:

Kan jeg nu tillade mig det?

Hvad tænker den anden hvis jeg gør det?

Hvilke konsekvenser har det hvis jeg siger nej her eller flytter mig

Og 1001 andre stopklodser vi sætter i vejen for den naturlige impuls vi har, til at flytte os i noget som vi sanser ubehageligt eller som direkte kan være farligt eller skadeligt for os. 

Denne naturlige impuls kan vi tydeligt observerer i børn og dyr. Bare se efter selv.

Mister vi bare evnen til denne naturlige impuls eller lærer vi simpelthen bare at undertrykke den? Så hvad sker der når jeg ikke flytter mig når jeg sanser noget ubehageligt? 

Det jeg har erfaret nu, utallige gange i massage møder, er at jeg simpelthen bremser impulsen eller stopper den ved at tænke og når først denne tankevirksomhed går igang, opdager jeg, at det er for sent og impulsen drukner i fortællinger om hvad jeg burde gøre eller hvordan det burde være, altså jeg bliver optaget af forestillingen om det der er og mister i det øjeblik kontakten til min egen livsimpuls.

Så hvordan genopdager jeg kontakten til denne vigtige livsimpuls i mig? 

Hvis det er tankevirksomhed, der blokerer for denne impuls, må jeg først og fremmest indse at tankerne er der og alle forsøg på at stoppe dem vil fungerer som at vaske sig i et mudderbad for at blive ren, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Så virkeligheden er: “at jeg tænker”.

Så jeg må istedet undersøge igen og igen hvordan dette opstår i mig, altså observerer hvad og vigtigst af alt hvordan jeg tænker? 

Jeg kan sætte mig selv i nogle trygge situationer hvor jeg har mulighed for at observerer hvordan det fungerer når denne impuls undertrykkes af tanker. 

Dette har jeg undersøgt på Mahamudra institut i mange år og har ikke oplevet et bedre og mere trygt rum for at undersøge dette og meget meget mere.